Øvrige

Her finder du nyttige oplysninger om SU, handicaptillæg, lån og andre praktiske ting, der kan gøre hverdagen lidt lettere.

SU og SU-lån

SU er økonomisk støtte til dig, der studerer. Hvis du har brug for ekstra penge, kan du tage et SU-lån. HUSK dog, at det hele skal betales tilbage med renter. Overvej derfor altid, hvor meget du låner, og om du kan undvære noget i din hverdag i stedet.

Særlige støtteordninger

Udover den almindelige SU findes der en række særlige støtteordninger, som kan hjælpe studerende, der har ekstra behov eller særlige omkostninger. Disse ordninger er lavet for at sikre, at du kan gennemføre din uddannelse, også selvom din økonomiske situation er anderledes end gennemsnittet.

Du kan bl.a. søge støtte, hvis du:

  • har børn og derfor har ekstra udgifter
  • har en funktionsnedsættelse og har brug for hjælpemidler eller ekstra støtte
  • har dokumenterede særlige behov, der gør det sværere at tage en uddannelse på almindelige vilkår
  • har meget langt til din uddannelse og kan få hjælp til transport i særlige tilfælde
  • oplever usædvanlige personlige eller økonomiske udfordringer, hvor en ekstra hånd kan hjælpe dig igennem studiet

Støtten kan være i form af ekstra SU-klip, et særligt tillæg, hjælpemidler, specialpædagogisk støtte (SPS) eller økonomisk kompensation, men alt afhænger af din situation og uddannelse. Hvis du vil søge en særlig støtteordning, gør du det typisk via SU.dk, din uddannelses institution eller Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Tips

Søg støtteordninger i god tid – behandlingstiden kan være lang.

Undersøg om din uddannelse har særlige puljer, fx til udstyr eller transport.

Hold øje med frister på SU.dk.

Kontakt det offentlige

Hvis noget går galt, med fx. boligstøtte, SU, skat eller adresseændring, skal du kontakte den relevante myndighed. Det kan være kommunen, Skat, Uddannelsesstyrelsen eller Udbetaling Danmark. Det er helt normalt at have spørgsmål, og det er bedre at spørge en gang for meget end for lidt.

Gå til borger.dk > .......